MIB MusicButler
Restauratørens foretrukne musikløsning
MIB’en er en samlet musikløsning, der giver dig som kunde adgang til mere end to millioner musiknumre. Musikken styres via en fladskærm med touch-funktionalitet og vores kompakte hardware kan tilsluttes alle slags lydanlæg. Det er faktisk så simpelt, at de fleste vælger at sætte løsningen op uden teknisk bistand fra Beat.

Men, du kender os måske allerede? Beat var blandt de første herhjemme, der tilbød digitale musikløsninger til caféer, barer og pubs. Dengang hed vi Amuseic og havde primært kunder fra restaurationsbranchen. Her kommer en stor del af vores kunder stadig fra, om end andre brancher har opdaget de nemme MIB-musikløsninger. I dag har vi kunder fra alle hjørner af erhvervslivet – private firmaer såvel som den offentlige sektor - og ser en støt fremgang i markedet, båret fremad af den massive opmærksomhed som lyd, og især musik, har fået indenfor købsadfærd og medarbejdermotivation.
MIB JukeBox
Næsten som i de gamle dage
Vi kalder det næsten en jukebox som i de gamle dage, for helt det samme er det ikke. Vores Jukebox-løsning håndterer musikken via møntindkast, så kunderne nemt kan få indflydelse på aftenens musik. Med adgang til vores fulde musikkatalog er alle ønsker ikke mere end et par tryk væk.
Beat Pro
Den nye mand bag baren
Vi er nu klar med næste generation af vores velkendte MIB software. I tråd med Beats vision om en MIB, der kan betjenes af alle, har vi nu gjort det endnu nemmere at søge efter musik, sammensætte egne playlister og generelt opsætte MIB’en til en gnidningsfri musikafvikling i hverdagen. Med Beat Pro følger vores nye musikkatalog selvfølgelig også med.

Men kvantitet alene er ikke lig success. Tænk på caféejeren, der vil have en festlig torsdagbar, men samtidig heller ikke vil ofre penge på en DJ eller bruge en halv aften på at vælge den rigtige musik. Hos Beat klarer vi den ved at tilbyde spillelister med tidens mest populære sange til alle vore kunder. Som restauratør vil du altid være med i front, og du kan frit sammensætte spillelisterne så du rammer den helt rigtige stilart. Det hele kan selvfølgelig også bare sættes op til automatisk afvikling. Trykke “On” skal du dog stadigvæk.
Køb i dag
Har du behov for at kunne søge frit og afspille musik fra vores omfattende katalog, er en MIB MusicButler med Beat Pro dit valg. Vil du lade kunderne få indflydelse på musikken, og tjene en lille skilling samtidig, skal du kigge nærmere på vores MIB jukebox. Søger du derimod at opnå en bestemt stemning eller profilering af din virksomhed igennem en skræddersyet musikprofil, leder du efter In-Store Musik.
Få mere information
Vores venlige salgsafdeling informerer gerne yderligere om MIB musikløsningerne, Beat Pro og muligheden for installation af et komplet lydanlæg. Brug kontaktformularen til at sende os en besked eller få det klaret med det samme på telefon 38 32 24 50.