Velkommen

Amuseic har skiftet navn til beat.

In-Store Musik

I fællesskab tilrettelægger vi en musikprofil, der sendes ud til alle virksomhedens detailbutikker.
Læs mere

In-Store TV

Hos Beat tilbyder vi realtime kontrol af alle fladskærme i detailkæden.
Læs mere

Medieproduktion

Vi tilbyder produktion af motion graphics, 3D-animationer og radiospots.
Læs mere
  • In-Store Musik

    Vi tilbyder musik som et marketingsredskab
  • In-Store TV

    En skærm eller to kan gøre underværker
  • Medieproduktion

    Lad Beat producere indhold til din nye In-Store løsning

Beat In-Store

Marketing der rammer

In-Store TV & Musik er din genvej til kundens opmærksomhed. I en hverdag hvor forbrugeren bliver eksponeret for et utal af reklamebudskaber, er det ofte svært for virksomheden at skille sig ud på tv, avis, internet eller radio. Når forbrugeren derimod aktivt opsøger og udvælger virksomhedens detailbutik i form af et besøg, åbner det for en unik målrettet kommunikationskanal. Med Beat som leverandør flytter du kampen ind på din hjemmebane.

Vi har selv udviklet den banebrydende software, der giver virksomheden realtime kontrol af indholdet på alle detailkædens tv-skærme. I samarbejde med musiksagkyndige definerer vi endvidere en musikprofil, der kommunikerer jeres brands værdier og skaber de rigtige associationer hos målgruppen. Musikken sendes ud til detailbutikkerne via virksomhedens egen “radiokanal” og spillelisterne opdateres automatisk. Hos Beat kalder vi det marketing der rammer. Hvad synes du?

In-Store Musik

Det er meget mere end musik

Følelsesmæssigt har musik en mere potent indvirkning på forbrugeren end stilbilleder og video. Et enkelt musiknummer kan skabe associationer til en hel barndom eller tidligere bekendtskaber, men det, der virkelig taler for musikken som kommunikationsform, er de fælles positive associationer folk tildeler sange og kunstnere.

At bruge musik til at kommunikere værdier og budskaber er en gammel lære indenfor marketing. Oftest begrænser mediet dog – lad det være tv, radio eller internet – budskabet til under 30 sekunder. Kampagnen bliver en blandt mange og det ellers så nøje overvejet budskab drukner i reklamer fra alle typer af virksomheder, ikke mindst konkurrenter. Når kunden derimod befinder sig i detailbutikken med Beat In-Store, sætter du rammerne.

Som virksomhed gælder det først om at tage del i de associationer og følelser kunden har tildelt musikken, og dernæst at lede påvirkningen til et salg. Hos Beat slår vi to fluer med et smæk; vi skaber det rette musikalske univers baseret på de værdier og følelser i ønsker fremhævet, og vi gør det på jeres hjemmebane, hvor kunden kan tilfredsstille sit købsbehov straks. Med Beat In-Store Musik får du værktøjet til at skabe et konkurrencedygtigt butiksmiljø. Vi klæder din virksomhed på til fremtiden og giver omfattende vejledning om de mange muligheder med jeres nye marketingsredskab. Læs videre for information om In-Store TV eller ring på telefon 89 88 37 00.

In-Store TV

Alt det, der ikke kan høres

Når vi fremhæver musik som værende den bedste ensartet kommunikationsform i detailbutikkerne, sker det på bekostning af stilbilleder, video og tekst. Men, som beslutningstager er det vigtigt at kunne se sit medium i den rette kontekst.

Hvor musikken har en positiv indvirkning på det latente købsbehov, dvs. behovet for at købe mere, kan en fladskærm med den rette kampagnevideo, besked eller bare et produktbillede, skubbe forbrugerens køb i retning af et bestemt produkt eller en kollektion. Er det visuelle budskab tømt for indhold eller repeteres det igen og igen, vil forbrugeren dog på sigt lære at ignorere informationen.

At skulle sikre en kontinuerlig opdatering af indhold i samtlige detailbutikker, er ingen smal sag. Som beslutningstager vil de første strøtanker ofte pege i retning af udgifterne forbundet med eksterne produktionsselskaber og intern administration. Det er hér, at du som beslutningstager skal tænke nyt. Forstå detailbutikkens tv som din direkte vej til kunden og fokuser på beskeden, der kommunikeres. Når eksterne partnere producerer videoindhold, er forbrugerens forståelse af budskabet ofte direkte afhængig af, at produktionen bliver set fra start til slut. Sådan er det ikke med Beats software. Vi giver centraliseret kontrol af alt indhold på virksomhedens fladskærme, ned til mindste detalje: upload stilbilleder, tekst og video, og bestem selv, hvordan indholdet skal vises. Bland det hele sammen til en masse kortvarige budskaber, underbyg længerevarende marketingskampagner eller lad virksomhedens spøgefugl udtrykke sig – vær på forkant med tiden og kommunikér direkte med din målgruppe. Også i udlandet.

Medieproduktion

Lad Beat om kreativiteten

Har du som kunde besluttet dig for at prøve kræfter med et af vores produkter, hjælper vi gerne med at producere indhold. Vores medieproduktion er ikke tiltænkt firmaer, der ønsker en større anlagt reklameproduktion, men nærmere nuværende og fremtidige kunder af vores In-Store og Infoskærms-løsninger.

Fleksible løsninger er os. Vi inviterer jer om bord til at bidrage med kreative inputs under hele processen, eller, i kan vælge at lade os varetage produktionen fra start til slut. Vi bygger gerne videre på tidligere materiale produceret andetsteds for jeres virksomhed og viderefører det kreative univers til nye medier og platforme. Vores kompetencer er brede, og vi bevæger os indenfor flere forskellige områder, primært: 3D-animationer, graphic design, motion graphics og radiospots.

Skriv eller ring +45 89 88 37 00

Hvis du allerede er kunde, kontakt os da her:

Please leave this field empty.

Vi sørger for det hele

Med Beat som partner bestemmer du selv, hvor meget vi skal håndtere. Vi leverer som standard nødvendig hardware, inkl. Beat Pro-software og udførlig support, direkte til jeres detailbutikker i ind- og udland. Hardwaren kan variere alt efter type af medium (tv eller musik) og består som udgangspunkt begge af en mediebox. Optionel fladskærm i alle størrelser og lydanlæg med tilhørende forstærker kan vælges til. Vi kan endvidere, mod et installationstillæg, klare opsætningen i alle afdelinger, også på tværs af landegrænser.

Få mere information

Beat In-Store TV og In-Store Musik er begge løsninger, der kan anvendes isoleret eller i samspil. Vores interaktive brugerflade betjenes uden større it-kundskaber og tilgås via internettet. Start kampagner i alle butikker simultant, kommunikér lokalt med din målgruppe, påbegynd udsalg eller events individuelt for jeres butikker – kort sagt: marketing der rammer. Udfyld kontaktformularen og vi vil kontakte dig, eller du kan kontakte os nu på telefon 89 88 37 00.