In-Store Musik
I fællesskab tilrettelægger vi en musikprofil, der sendes ud til alle virksomhedens detailbutikker.Læs mere
In-Store TV
Hos Beat tilbyder vi realtime kontrol af alle fladskærme i detailkæden.Læs mere
Medieproduktion
Vi tilbyder produktion af motion graphics, 3D-animationer og radiospots.Læs mere
Beat In-Store
Marketing der rammer
In-Store TV & Musik er din genvej til kundens opmærksomhed. I en hverdag hvor forbrugeren bliver eksponeret for et utal af reklamebudskaber, er det ofte svært for virksomheden at skille sig ud på tv, avis, internet eller radio. Når forbrugeren derimod aktivt opsøger og udvælger virksomhedens detailbutik i form af et besøg, åbner det for en unik målrettet kommunikationskanal. Med Beat som leverandør flytter du kampen ind på din hjemmebane.
In-Store Musik
Det er meget mere end musik
Følelsesmæssigt har musik en mere potent indvirkning på forbrugeren end stilbilleder og video. Et enkelt musiknummer kan skabe associationer til en hel barndom eller tidligere bekendtskaber, men det, der virkelig taler for musikken som kommunikationsform, er de fælles positive associationer folk tildeler sange og kunstnere.
At bruge musik til at kommunikere værdier og budskaber er en gammel lære indenfor marketing. Oftest begrænser mediet dog – lad det være tv, radio eller internet – budskabet til under 30 sekunder. Kampagnen bliver en blandt mange og det ellers så nøje overvejet budskab drukner i reklamer fra alle typer af virksomheder, ikke mindst konkurrenter. Når kunden derimod befinder sig i detailbutikken med Beat In-Store, sætter du rammerne.
Som virksomhed gælder det først om at tage del i de associationer og følelser kunden har tildelt musikken, og dernæst at lede påvirkningen til et salg. Hos Beat slår vi to fluer med et smæk; vi skaber det rette musikalske univers baseret på de værdier og følelser i ønsker fremhævet, og vi gør det på jeres hjemmebane, hvor kunden kan tilfredsstille sit købsbehov straks. Med Beat In-Store Musik får du værktøjet til at skabe et konkurrencedygtigt butiksmiljø. Vi klæder din virksomhed på til fremtiden og giver omfattende vejledning om de mange muligheder med jeres nye marketingsredskab. Læs videre for information om In-Store TV eller ring på telefon 38 32 24 50.
In-Store TV
Alt det, der ikke kan høres
Når vi fremhæver musik som værende den bedste ensartet kommunikationsform i detailbutikkerne, sker det på bekostning af stilbilleder, video og tekst. Men, som beslutningstager er det vigtigt at kunne se sit medium i den rette kontekst.
Hvor musikken har en positiv indvirkning på det latente købsbehov, dvs. behovet for at købe mere, kan en fladskærm med den rette kampagnevideo, besked eller bare et produktbillede, skubbe forbrugerens køb i retning af et bestemt produkt eller en kollektion. Er det visuelle budskab tømt for indhold eller repeteres det igen og igen, vil forbrugeren dog på sigt lære at ignorere informationen.
At skulle sikre en kontinuerlig opdatering af indhold i samtlige detailbutikker, er ingen smal sag. Som beslutningstager vil de første strøtanker ofte pege i retning af udgifterne forbundet med eksterne produktionsselskaber og intern administration. Det er hér, at du som beslutningstager skal tænke nyt. Forstå detailbutikkens tv som din direkte vej til kunden og fokuser på beskeden, der kommunikeres. Når eksterne partnere producerer videoindhold, er forbrugerens forståelse af budskabet ofte direkte afhængig af, at produktionen bliver set fra start til slut. Sådan er det ikke med Beats software. Vi giver centraliseret kontrol af alt indhold på virksomhedens fladskærme, ned til mindste detalje: upload stilbilleder, tekst og video, og bestem selv, hvordan indholdet skal vises. Bland det hele sammen til en masse kortvarige budskaber, underbyg længevarende marketingskampagner eller lad virksomhedens spøgefugl udtrykke sig – vær på forkant med tiden og kommunikér direkte med din målgruppe. Også i udlandet.
Medieproduktion
Lad Beat om kreativiteten
Har du som kunde besluttet dig for at prøve kræfter med et af vores produkter, hjælper vi gerne med at producere indhold. Vores medieproduktion er ikke tiltænkt firmaer, der ønsker en større anlagt reklameproduktion, men nærmere nuværende og fremtidige kunder af vores In-Store og Infoboard-løsninger.
Vi sørger for det hele
Med Beat som partner bestemmer du selv, hvor meget vi skal håndtere. Vi leverer som standard nødvendig hardware, inkl. Beat Pro-software og udførlig support, direkte til jeres detailbutikker i ind- og udland. Hardwaren kan variere alt efter type af medium (tv eller musik) og består som udgangspunkt begge af en mediebox. Optionel fladskærm i alle størrelser og lydanlæg med tilhørende forstærker kan vælges til. Vi kan endvidere, mod et installationstillæg, klare opsætningen i alle afdelinger, også på tværs af landegrænser.
Få mere information
Beat In-Store TV og In-Store Musik er begge løsninger, der kan anvendes isoleret eller i samspil. Vores interaktive brugerflade betjenes uden større it-kundskaber og tilgås via internettet. Start kampagner i alle butikker simultant, kommunikér lokalt med din målgruppe, påbegynd udsalg eller events individuelt for jeres butikker – kort sagt: marketing der rammer. Udfyld kontaktformularen og vi vil kontakte dig, eller du kan kontakte os nu på telefon 38 32 24 50.